Så er Moppetræf 2012 overstået og det blev en skøn, hyggelig og meget varm dag.
Der deltog 116 to-benede mennesker og 82 skønne mopper.
Om eftermiddagen fik vi kaffe og kage og vores "udstilling" startede. Vore dejlige 2 dommere var fra Kennel Knirkebo og Kennel Elgaard og de gjorde et fantastisk job med deres skønne humør og dejlige humor😀
Efter udstillingen havde vi lotteri og der var visse personer, som løb med en masse skønne præmier - bare ikke mig😉
Så blev det tid til aftensmad: Helstegt pattegris med hjemmelavet kartoffelsalat, broccolisalat og salatborg - Keld havde stået for det hele og det smagte FANTASTISK. Jeg tror nok, at alle blev mætte - ellers var det deres egen skyld😀
Live-musikken startede med dejlige sange, som alle kunne synge med på og mopperne hyggede og legede.
Alt i alt en skøn dag/aften. Jeg håber alle hyggede sig.
Jeg vil gerne sige tak til:
Vore skønne dommere
Til alle som hjalp med klargøring og oprydning.
Til mine dejlige naboer, som stod for baren og som bare hjalp med alt.
Til alle deltagerne, som deltog. Hvis I ikke kom og støttede op omkring arrangementet, ville jeg jo ikke lave det år efter år😀 Jeg håber, at I alle kommer igen til august 2013.
Nedenfor kan I se et udpluk af fotos fra Moppetræffet. Er der nogle der ligger inde med flere billeder, som jeg må sætte på, håber jeg at I vil sende dem til mig på mail.